Betalingsbetingelser
Vores indsats inden for miljø, sociale forhold og god ledelse
Formål:
Hos Stenhøj Danmark ønsker vi at drive en ansvarlig og bæredygtig forretning. Vores ESG-politik beskriver vores indsats inden for miljø (Environmental), sociale forhold (Social) og god selskabsledelse (Governance).
Miljø (Environmental):
Vi arbejder løbende på at reducere vores miljøpåvirkning gennem:
• Brug af energibesparende LED-belysning og automatiske lysstyringer
• Begrænsning af papirforbrug og overgang til digital dokumentation
• Affaldssortering på lager, internt værksted, service og kontor
• Fokus på genbrug og korrekt håndtering af olie, kemikalier og batterier i henhold til gældende miljøregler
• Miljøhensyn ved indkøb af varer og materialer
• Vi fokuserer primært på at handle med premium produkter, med både lang levetid og sikkerhed for levering af reservedele i op til 15 år efter produkterne er udgået af produktion
• Vi fokuserer på løbende, hvor det giver mening, at skifte vores firmabiler til grøn transport
• Vi har fast overvågning på vores af vand- og energiforbrug
• Vores produktion i Italien er ISO 14001-certificeret og produktionen i Tyskland er DIN ISO 9001-certificeret.
Sociale forhold (Social):
• Vi sikrer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, samarbejde og respekt
• Vi gennemfører løbende trivsels- og udviklingssamtaler med medarbejdere
• Vi har en arbejdsmiljøgruppe
• Vi har sundhedsforsikring til alle medarbejdere
• Vi accepterer ikke diskrimination eller chikane på baggrund af køn, alder, religion, etnicitet eller anden baggrund
• Vi støtter oplæring, lærlinge, efteruddannelse og kompetenceudvikling
• Vi tilbyder mulighed for at kunne arbejde hjemme for administrationen
• Vi er åbne for dialog om seniorordninger og tilpasset arbejdstid efter behov
• Vi tilbyder ekstra fridag(e) ved særlige akutte opståede behov
Ledelse og etik (Governance):
Vi ønsker en ansvarlig og gennemsigtig virksomhedsledelse:
• Vi følger gældende love og regler inden for arbejdsmiljø, miljø, skat og regnskab
• Vi har en personalehåndbog med klare interne retningslinjer for god adfærd og etik
• Vi accepterer ikke korruption eller interessekonflikter
• Vi har et leverandørkodeks, hvor leverandører forpligter sig til miljømæssige og sociale standarder
• Vi har en simpel whistleblowerordning, hvor medarbejdere trygt kan gøre opmærksom på kritisable forhold
• Vi har nedsat en ESG arbejdsgruppe, med kvartalsmøder
Opfølgning og forbedring:
Vi evaluerer løbende vores ESG-indsats og sætter mål for forbedring, hvor det er relevant. ESG-politikken opdateres minimum én gang årligt. Den lokale ESG-politik er samtidig tæt knyttet til Nexion Groups ESG-politik.
Opdateret d. 11.09.2025
Godkendt af: Claus Dilling, Country Manager for Stenhøj Danmark





























